Mad på dagsorden
Mennesker er i sandhed et mysterium. Vi kan leve overalt på kloden under vidt forskellige betingelser og med et meget forskelligt udbud af levnedsmidler. Vores krop efterspørger forskellige næringsstoffer, vitaminer, mineraler, fibre, proteiner, kulhydrater og fedt for at kunne fungere optimal i sin egen helse.
Tid er luksus
Tid er blevet en luksus. Noget vi har alt, alt for lidt af i en fortravlet hverdag. Derfor er der heller ikke ret mange af os, der føler, vi har tid til at kæle for madlavningen i det daglige. Mange drømmer om mere tid til at udforske nye råvarer, til at gøre tingene fra bunden og til at afprøve spændende opskrifter. Når ugen er gået, må vi erkende, at tiden bare ikke var der, og det kan give både frustrationer og dårlig samvittighed.
Når tiden er knap til at lave mad
Accepter at hverdagen står på lette løsninger, som jo sagtens kan være både sunde, varierede og velsmagende uden at være fast food. Masser af retter kan tilberedes på kortere tid, end det tager at hente en pizza eller thai-mad ude i byen. Gå på jagt i kogebøger og hjemmesider, der fokuserer på hurtig mad og enkle og nemme opskrifter. Du kan også opbygge dit eget repertoire af hurtig mad, så du bliver dus med både råvarer og tilberedning.
Planlægning af gode nemme hverdagsløsninger kan både tage toppen af stress og tidspres, når du køber ind og står i køkkenet. Du vil opleve, at tiden faktisk rækker, og at der bliver plads til både nydelse og glæde - selv i dit travle hverdagskøkken.
Når der er god tid til at lave mad
Ind imellem skal du unde dig selv og dine omgivelser god tid til mad. Den tid det tager at fordybe sig og lade råvarer og tilberedning bestemme forløbet. Udvælg nogle særlige dage, hvor du kan rive alt fra et par timer til en halv eller hel dag ud af kalenderen. Giv dig lov til fuldt og helt at nyde disse timer i køkkenet. Er du kogebogsfan, så plant dig et par timer i en magelig stol og lad dig forføre, inspirere og begejstre.
Gå på jagt efter udsøgte råvarer, ikke blot i dit sædvanlige supermarked, men også rundt i lokalområdet, hvor nyt og spændende kan være dukket op, siden du sidst havde tid til at se dig omkring. Hank op i familien og tag på udflugt til gårdsalg, frugtplantager, fiskerihavnen eller markeder. Det rummer oplevelser, der handler om langt mere end mad.
Madlavning som selvforkælelse
Madlavning er en kreativ proces, og måske vil du opdage, at madlavningen kan få dig til at koble af og give dig en indre ro og en sanselig saltvandsindsprøjtning. Sikr dig, at du faktisk har den fornødne tid til det projekt, du vil i gang med. Tid til at lade råvarerne folde sig ud i alle faser af tilberedningen også til at undersøge, eksperimentere, smage, snuse og fornemme. Vælg hellere mindre krævende projekter fremfor at sætte den gode oplevelse over styr af stress og pres. Gode køkkendage eller -timer kan være den rene selvforkælelse, men det er mindst lige så stimulerende at inddrage familien. Og der kan skabes nogle rigtig gode gæsteoplevelser ved at invitere til en dag i køkkenet, hvor alle bidrager til forberedelser og madlavning i en hyggelig og afslappet atmosfære, og hvor belønningen er at sætte sig til bords og nyde en herlig middag, frembragt i fællesskab.
Det sanselige måltid
Det gode måltid gør man sig umage med. Både når man tilbereder det, og når man nyder det.
”Maden er – i samspil med farverne, lysene og stemningen, det der forløser os, så vi for en stund oplever verden og livet mere intenst", siger sognepræsten Poul Joachim Stender fra Kirke Saaby . ”For mig er det gode måltid ikke et spørgsmål om økologi, fedtprocenter eller fibre. For mig er det vigtigt, at maden smager godt. Et godt måltid giver umådeligt med ”vitaminer”. Vi spiser os ind i livets mysterium sammen, får mere liv i stedet for et længere liv som ernæringseksperterne prædiker. Mad er glæde, en Guds gave”, understreger Poul Joachim Stender, der også gør meget ud af det gode, sanselige måltid i sin egen kirke.
Styrk madoplevelsen
For at hjælpe det gode måltid på vej, må danskerne lære at være langsomme, mener Poul Joachim Stender. Aftensmåltidet er en ufravigelig fællesoplevelse i hans egen families dagligdag. Der er mødepligt til måltidet og ”langsomhedens æstetik” hersker i køkkenet. Forældrene vælger menuen,og børnene bliver løbende introduceret til nye retter og råvarer.
”Børn skal lære så mange forskellige smagsnuancer, dufte og madvarer at kende som muligt. Tag dem med i køkkenet. Tag dem med til grønthandleren eller slagteren, hvor de kan røre, snuse og prikke til maden. Gør dem interesserede i mad. Snak om den "foreslår Poul Joachim Stender den travle børnefamilie.
Børn er nysgerrige, og mytologien bugner ligeledes af mad, man kan fortælle historier om: Lam, fisk, figner, æbler og brød. At spise efter årstiderne, så børnene fx kan være med til at plukke persille og jordbær, skaber også større glæde.
God mad bliver man ikke kun mæt af at spise. Et godt måltid stimulerer også ånden og fællesskabet omkring bordet med dine børn, familie og venner. Vi kommer tættere på hinanden, og det er måltidets væsentligste funktion, mener sognepræst og debattør Poul Joachim Stender fra Kirke Saaby Kirke på Sjælland.
”Det gode måltid er at spise sammen. Det fælles samvær og samtalen over måltidet gør, at vi bliver sammenspist i ordets bogstaveligste forstand. Vi deler livet med hinanden. Maden åbner op for nye tanker, nye venskaber”, forklarer Poul Joachim Stender.
"Fællesmåltidet er også med til at opdrage og danne os. Vi lærer at dele, diskutere og respektere hinanden. God mad afværger jo ikke konflikter ved bordet. Men vi lærer hinanden bedre at kende – hvis vi tager os tid".
