Set i en helhed

I princippet er der ikke noget mad, som er sund eller usund i sig selv – men du skal tænke i sammenhænge og bruge din sunde fornuft. Få dit forhold til mad til at give mening. Kostkompasset KAN VÆRE en rettesnor?

 

•  Spis frugt og grønt 6 om dagen
•  Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen
•  Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød
    hver dag
•  Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager
•  Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød
•  Spis varieret og bevar normalvægten
•  Sluk tørsten i vand
•  Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen


Kompasset er udarbejdet af Fødevarestyrelsen i samarbejde med Motions- og Ernæringsrådet, Fødevareinstituttet, Sundhedsstyrelsen, Suhrs Seminarium, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og FDB.

 

1. Spis mange små måltider

Spis 3 hovedmåltider samt 3-4 mellemmåltider hver dag i stedet for de tre traditionelle hovedmåltider. Man indtager generelt ikke flere kalorier ved at spise mange små måltider i løbet af dagen, fordi man er mindre sulten til hovedmåltiderne. Derved undgår man nemmere at overspise. Samtidig holder du din forbrænding oppe og dit blodsukker stabilt, og derfor fristes du ikke så let til kage, slik og andre søde sager.

De mange mellemmåltider kan indtages i form af frisk frugt eller grønsager, en håndfuld tørret frugt eller nødder, et stykke brød eller bolle med magert pålæg eller måske et mælkeprodukt eller mælkedrik.

 

2. Start dagen med morgenmad

Morgenmaden er dagens vigtigste mål. Spis kulhydrater med mange kostfibre, fx havregryn, grød, groft brød med magert pålæg eller ost med reduceret fedtindhold. Det giver energi til hele formiddagen, og så fristes man ikke så let til at spise søde og fede sager senere på dagen.

 

 

 

 

3. Spis mest mad først på dagen

Din krop har mest brug for energi i dine vågne, aktive timer. Derfor er det en god ide at spise de fleste af dagens måltider først på dagen. Har du spist godt i løbet af dagen, vil du normalt ikke være så sulten til aftensmaden, og du har typisk heller ikke brug for energien sidst på dagen. Spis derfor let og helst nogle timer, før du går i seng, så sætter du ikke dit fordøjelsessystem på overarbejde, mens du sover. Desuden er der stor chance for, at du er sulten til morgenmaden - og så kan starte den gode cirkel med et nærende morgenmåltid, så du har energi til at starte på dagen!

 

4. Drik masser af vand

Vi har hver dag brug for min. 2 liter vand - endog mere når det er varmt, eller hvis vi laver hårdt fysisk arbejde eller motion. Det er derfor vigtigt for vores velvære, at vi drikker vand nok, ellers kan vi føle svimmelhed og hovedpine. Væn dig til at drikke et stort glas vand hver morgen, og hav derefter en kande eller flaske med vand stående foran dig i løbet af dagen - så er 2 liter ikke uoverkommeligt.