

Livskvalitet handler om den enkeltes oplevelse og følelse af at have et godt liv. Med kundskab tænker vi på det at kende, vide besked med, og det at være fortrolig med noget. Kundskab er næsten identisk med viden. Dette kan tolkes
som at lære at skelne mellem godt og skidt, og hermed knyttes kundskab sammen med begrebet ansvar. Der er således en snæver sammenhæng mellem kundskaber, viden, etik og ansvar.
Med kundskab skal din kreativitet pirres. Vi arbejder her med din person- og jobprofil. Hvor ligger dine udfordringer og dine styrker? Hvordan aktiveres dine kvalifikationer og kvaliteter i en kreativ proces? Service, salg og ikke mindst
præsentation er vigtige elementer af et job inden for denne branche. Personlige kvaliteter styrkes og drømme formes til nye mål.
• Der skal præsteres, læres, samarbejdes, optimeres og styrkes
• Der skal sælges og serviceres. Der skal tales faglighed og personlighed.
• Der skal prøves og afprøves. Der skal tales etik og ansvar.

Et køkken er et værksted. Det er vores arbejdsplads, men også et sted, hvor vi kan udtrykke vores holdninger til mad, til forbrug og til livsstil. Det er vigtigt, at køkkenet afspejler vores indstilling til sansebevidst mad. Køkkenet og dets værktøj er med til at skabe din identitet. I køkkenet skal kvalitet og ærlighed hænge sammen for at kunden er i trygge hænder. I køkkenet kobles det sociale og det faglige med den personlige livskvalitet. Når dit job handler om mad er det næring og ernæring for andre. Uanset om det er privatpersonen eller personen på job, som bliver forbrugeren af dine produkter.
”Homemade” kan lyde til at være god livskvalitet, men ”heartmade” er altid god livskvalitet. I et job med mad har du et ansvar. Ved at skabe gode madoplevelser gørdu en forskel.
• Der skal hakkes, snakkes, snuses, mortes,snittes, leges, nydes og smages
• Der skal planlæggges, læses, disponeres oghandles
• Der skal ernæres, forplejes og formidles

Kultur er det mest uhåndgribelige af alle emner – men særdeles spændende. Så derfor skal vi både tale om din personlige kultur, dine værdier og dine normer. Vi skal også se på dansk madkultur. Det kan være en bestemt historisk periode eller være kalejdoskopiske (vende det hele på hovedet) og søge rødderne til den mad, vi spiser i dag.
Målet er at give et indblik i vores kulturarv gennem maden, både måden den er blevet behandlet på, og den måde den er blevet spist på, men også at give en viden, som kan danne basis for ny inspiration til at arbejde med de råvarer, som er særligt gode her i Danmark.
Målet er at skabe en forståelse for den danske madkultur og viderebringe den glæde, vi har ved denne store kulturskat. Samarbejds- og jobsøgningskultur er også på programmet.
• Der skal tænkes, føles, opleves og sanses
• Der skal flyttes grænser og sættes nye
• Der skal træffes valg og fravalg