
Tankesættet bag vores arbejde er et nærende sammenkog af inspiration og ideer. Erhvervstanker krydres med psykologi og pædagogik. Filosofien krydres med sociologien og fænomenologien. For at give det hele substans slår vi rødder i enkelte grundprincipper.
Neuro er vores oplevelser, der bliver behandlet, filtreret og bearbejdet i vort nervesystem (hjernen) gennem vore sanser:
• Visuelt - det, vi ser
• auditivt - det, vi hører
• kinæstetisk - det, vi føler
• olfaktorisk - det, vi lugter
• gustatorisk - det, vi smager
Lingvistisk er den sproglige og udtryksmæssige del af den måde, vi opfatter
verden på. Vores oplevelser bliver kodet, ordnet og behandlet via sanserne for
at give mening, og repræsenteres derefter i sindet via:
Billeder, lyde, kropsfornemmelser, lugte, smag, ord og disses sammensætning.
Programmering er den måde, vi anvender vores oplevelser - som er bearbejdet, ordnet og behandlet i vort nervesystem via sanser og sprog - til at kommunikere med os selv og andre for at opnå de resultater, vi ønsker.

NLP er psykologiske og pædagogiske værktøjer, der sætter os i stand til at finde og bruge de ressourcer, som vi er i besiddelse af, men ikke anvender. de fleste af vore ressourcer og strategier er ubevidste. nlP er et værktøj til forandring, personlig udvikling, kommunikation og indsigt i menneskets subjektive sindsprocesser.
NLP giver mulighed for:
• at forstå og udvide vor måde at tænke på og dermed opleve på. Vi oplever hver især hverdagens situationer forskelligt. gennem NLP lærer du at forstå dig selv og andre mennesker bedre. du lærer at udvide dit sanseapparat og får mulighed for at ændre din måde at opfatte tingene på.
• at anskue situationer fra flere synsvinkler, og det bliver lettere at nå dine mål.
• at lære, hvordan du opnår personlige og faglige resultater, at få større indflydelse på den fremtid, du ønsker dig, at skabe et liv, hvor du helt bevidst kan vælge løsninger frem for at stivne i fastlåste mønstre, at forbedre din kommunikation med andre mennesker og derigennem opnå bedre relationer.



Du kan opleve det i et nys, under en løbetur, i en særligt udfordrende problemløsning, i god sex, i samtalen, på løjperne. det er flow, det er dejligt, det er ren nydelse. du er ét med oplevelsen, der er ingen forstyrrelser, der er stille. der er ikke noget ydre eller indre, ikke noget rigtigt eller forkert.
Mindfulness er at være fuldt tilstede i netop dette øjeblik. at være til stede med alle dine sanser vågne, i balance med kroppen, med sindet fyldt af opmærksomhed på det, du laver lige netop nu, uden at bedømme det.
Mindfulness er et meget bredt begreb, som kan anvendes både personligt og kollektivt, privat og professionelt. det stammer fra buddhismen og yogaen, men er langsomt ved at vinde indpas i den vestlige psykologi. Med vesterlandsk effektivitet har vi taget et komplekst og mystisk begreb til os og forsøger at gøre det praktisk anvendeligt i en moderne verden.
• finde ind til din kerne og handle med større selvindsigt, gennemslagskraft og autenticitet
• tage kontrol over dit eget liv, være mindre stresset og styret af omgivelsernes krav
• opnå større frihed, tilfredshed, glæde og effektivitet i dagligdagen

Formålet med refleksion er:
• at lære sig selv og sine reaktioner bedre at kende
• at lære af egne og andres erfaringer med henblik på at føle sig bedre rustet i fremtidige situationer
Refleksion over egen praksis skærper opmærksomheden over for sårbare felter og er en hjælp i fremtidige kritik- og konfliktsituationer.
Brug teamet til refleksion
Refleksion kan både bruges individuelt og i samarbejdet med kollegaerne. Hvis du har svært ved at komme i gang med det, du gerne vil blive bedre til, kan du starte med situationer, du synes er gået godt. Hvorfor lykkedes situationen så godt? Hvad var det, du/I gjorde? Hvordan greb du situationen an? osv.
I teamsamarbejdet er fælles refleksion givende, fordi:
• du får et indblik i en andens oplevelse af situationen og ofte en større forståelse for konkrete handlinger
• du lærer af andres måde at gribe tingene an på
• du får via refleksionen ofte øjnene op for, hvordan du selv kan komme videre med en konkret problemstilling
Vær nysgerrig og undrende
At være nysgerrig og undrende er gode nøgleord, når du vil blive klogere på din egen og andres praksis. Hvad fik dig til at reagere, som du gjorde? Var der noget, du kunne have gjort anderledes i situationen?