Centralt i forbeholdet mod de tre lave sanser ligger begrebet synæstesi. Ordet er græsk og består af syn, der betyder 'med' og æstesi, der betyder fornemmelse eller følelse. I en neurologisk betydning beskriver synæstesi, hvorledes et sanseapparat eller en kognitiv proces fører til en anden automatisk og ufrivillig sanseoplevelse eller kognitiv proces.


Det åbner op for en interessant sanseproblematik, hvor vi på den ene side finder, at berørings-, smags- og lugtindtryk ikke blive frembragt fuldstændigt frivilligt og ved egen kraft. På den anden side sidder taktile og olfaktive minder i os længe. Ja, nogle sanseindtryk bliver ved os hele livet. Vi kan ikke ihukomme os duften af en bestemt slags parfume men må forlade os på eksterne input for at genskabe den duft, vi forsøger at huske. Samtidigt kan duften af netop den parfume vække de stærkeste minder i os.


Man har ment, at netop de tre sansers synæstetiske karakter gør det overordentligt svært at udforme en æstetisk diskurs, hvor de tre sanser behandles. På grund af synæstesien, der ubevidst blander vores fysiske sanser med ubevidste mentale påvirkninger, og de tre sansers tætte forbundenhed, omtales de af og til som en oral sans.