Vores fundament

Appreciative Inquiry – ”værdsættende undersøgelse”
Er en anerkendende tilgang. Når vi fokuserer på, at styrke det der virker, vil mange problemer forsvinde af sig selv i løbet af processen.
Styrkebaseret Empowerment
Det kan langt bedre betale sig at styrke medarbejdernes styrker, i forhold til at forsøge at styrke deres svagheder.
Hjerneforskning/neuropsykologi
Hjernen er som en muskel, i evig udvikling og forandring livet igennem, alt efter hvordan vi træner den.
Socialkonstruktivisme
Vi skaber selv vores verdensbillede igennem vores interaktion med omverdenen.
NLP – Neuro Lingvistisk Programering
Hjælper mennesker med at blive bedre til at kommunikere hensigtsmæssigt, både med sig selv og med andre.
Kognitiv Psykologi
Der er en direkte sammenhæng mellem dine tanker, dine følelser, dine fysiske fornemmelser og dine handlinger.
Carl Gustav Jung
Psykologen, der skaber grundlaget for, at vi kan arbejde med brugbare modeller for menneskers adfærd, og heraf opnå en dybere forståelse for det psykologiske felt vi kalder det ubevidste.
Coaching
Stil det rigtige spørgsmål, og se, hvordan mennesker pludselig ændrer adfærd, fokus og indstilling.
Positiv Psykologi
Er læren om, hvordan vi går fra at fjerne ulykke og smerte, til at finde det, der får mennesker til at blomstre og blive lykkelige.
Systemisk tænkning
Vi indgår alle i systemer, der afgrænser sig mod omverdenen med sit sprog og sine handlinger.
Patientologi
Patientologi er læren om, hvordan det er at være patient. Patientologi handler om meget mere end de fysiske behov, nemlig omsorg, oplevelser og inddragelse af sanserne.
Pædagogik
Pædagogik er læren om den teori og praksis, der omhandler mål, midler, sammenhænge og forhindringer i relation til udvikling af værdier, viden og kunnen hos den enkelte.

Tankesæt

NLP – forkortelse af Neuro Lingvistisk Programmering

NLP er psykologiske og pædagogiske værktøjer, der sætter os i stand til at finde og bruge de ressourcer, som vi er i besiddelse af, men ikke bruger. De fleste af vores ressourcer og strategier er ubevidste. NLP er et værktøj til forandring, personlig udvikling, kommunikation og indsigt i menneskets subjektive sindsprocesser.

NLP giver mulighed for:
• at forstå og udvide vores måde at tænke på og dermed opleve på. Vi oplever hver især hverdagens situationer forskelligt. Gennem NLP lærer du at forstå dig selv og andre mennesker bedre. Du lærer at udvide dit sanseapparat og får mulighed for at ændre din måde at opfatte tingene på.
• at anskue situationer fra flere synsvinkler, så det bliver lettere at nå dine mål
• at lære, hvordan du opnår personlige og faglige resultater, at få større indflydelse på den fremtid, du ønsker dig, at skabe et liv, hvor du helt bevidst kan vælge løsninger frem for at stivne i fastlåste mønstre, at forbedre din kommunikation med andre mennesker og derigennem opnå bedre relationer

Neuro er vores oplevelser, der bliver behandlet, filtreret og bearbejdet i vores nervesystem (hjernen) gennem vores sanser:

Visuelt – det, vi ser
Auditivt – det, vi hører
Kinæstetisk – det, vi føler
Olfaktorisk – det, vi lugter
Gustatorisk – det, vi smager

Lingvistisk er den sproglige og udtryksmæssige del af den måde, vi opfatter verden på. Vores oplevelser bliver kodet, ordnet og behandlet via sanserne for at give mening og repræsenteres derefter i sindet via billeder, lyde, kropsfornemmelser, lugte, smag, ord og disses sammensætning.

Programmering er den måde, hvorpå vi benytter vores oplevelser til at kommunikere med os selv og andre for at opnå de resultater, vi ønsker. Oplevelserne er bearbejdet, ordnet og behandlet i vores nervesystem via sanser og sprog.

Mindfulness

Opnå selvindsigt og nærværd

• Ved at finde ind til din kerne og handle med større selvindsigt, gennemslagskraft og autenticitet.

• Ved at tage kontrol over dit eget liv, være mindre stresset og styret af omgivelsernes krav.

• Ved at opnå større frihed, tilfredshed, glæde og effektivitet i dagligdagen.

Du kan opleve mindfulness i et nys, under en løbetur, i en særligt udfordrende problemløsning, i god sex, i samtalen, på løjperne. Det er flow, det er dejligt, det er ren nydelse. Du er ét med oplevelsen, der er ingen forstyrrelser, der er stille. Der er ikke noget ydre eller indre, ikke noget rigtigt eller forkert.

Mindfulness er at være fuldt til stede i netop dette øjeblik. At være til stede med alle dine sanser vågne, i balance med kroppen, med sindet fyldt af opmærksomhed på det, du laver lige netop nu, uden at bedømme det.

Mindfulness er et meget bredt begreb, som bruges i forskellige sammenhænge; personligt og kollektivt, privat og professionelt. Det stammer fra buddhismen og yogaen, men er langsomt ved at vinde indpas i den vestlige psykologi. Med vesterlandsk effektivitet har vi taget et komplekst og mystisk begreb til os og forsøger at gøre det praktisk anvendeligt i en moderne verden.

Refleksion – at opdage dét du tror, du ikke ved…

Formålet med refleksion er at lære sig selv og sine reaktioner bedre at kende og derved lære af egne og andres erfaringer med henblik på at føle sig bedre rustet i fremtidige situationer. Refleksion over egen praksis skærper opmærksomheden over for sårbare felter og er en hjælp i fremtidige kritik- og konfliktsituationer.

”En aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden og af forholdet mellem det, vi tænker, og det, der sker i virkeligheden.”
John Dewey (1933)

Vær nysgerrig og undrende

At være nysgerrig og undrende er gode nøgleord, når du vil blive klogere på din egen og andres praksis. Hvad fik dig til at reagere, som du gjorde? Var der noget, du kunne have gjort anderledes i situationen?

Kom godt i gang

Hvis du har svært ved at komme i gang med det, du gerne vil blive bedre til, kan du starte med situationer, du synes, er gået godt. Hvorfor lykkedes situationen så godt? Hvad var det, du gjorde? Hvordan greb du situationen an?

Brug teamet til refleksion

I teamsamarbejdet er fælles refleksion givende, fordi:
• du får et indblik i en andens oplevelse af situationen og ofte en større forståelse for konkrete handlinger
• du lærer af andres måde at gribe tingene an på
• du får ofte øjnene op for, hvordan du selv kan komme videre med en konkret problemstilling.

Teori

Livet gennemlever paradigmeskift, hvor mere eller mindre grundlæggende antagelser kræver fornyede anskuelser. Det vil almindeligvis resultere i, at nogle teorier forkastes, og en ny type af teorier opstår. Som krav til en videnskabelig teori stiller vi, at dens præmisser skal være fastlagt og beskrevet.

Vi baserer vores virke på paradigmer, hvori det hele menneske tager afsæt. Her kan du læse om to af dem: Positiv psykologi og Teori U.

Positiv psykologi

Positiv psykologi er et paraplybegreb, der dækker et stort forskningsområde inden for psykologi, der fokuserer på studiet af menneskets psykiske sundhed og udvikling baseret på empiriske undersøgelser. Forskningsområdet, som primært omhandler trivsel (eng. well-being), kan inddeles i

1) positive tilstande (kaldet positive emotioner)
2) positive træk (kaldet engagement)
3) positive relationer
4) positive fællesskaber (kaldet mening).

Hertil kommer studiet af optimal menneskelig funktion.

Ligesom forskerne arbejder vi i unisans deskriptivt (beskrivende) med teorien. Det er vores intention at facilitere, hvordan livet gøres mere meningsfuldt og rigere ved at komplementere den almindelige psykologi i arbejdet med, hvad der gør livet mere værd at leve. Det er naturligt for os at bevidstgøre ud fra de mere empirisk/sanselige erfaringer, vi gør os i mødet med mennesket, formen og funktionen.

Vi skelner mellem fire overordnede områder af viden inden for Positiv Psykologi:

Viden om gode institutioner, der er kendetegnet af velfungerende samspil mellem mennesker. Det være sig familier, dagtilbud/skoler, arbejdspladser, samfund, m.fl.
Viden om individuelle styrker. De handler om personlighedstræk, intelligenser/talenter, læringsstile, karakterstyrker, interesser eller værdier.
Viden om trivsel/lykke/livsglæde. Det kan være positive emotioner, engagement, flow, eksistentiel mening eller gode, sociale relationer.
Viden om præstationer/resultater. For eksempel personlige kompetencer, sociale kompetencer, standardiserede faglige kompetencer eller kreative bidrag.

En rejse gennem U’et

”Teori U er en af de senere års mest omtalte ledelsesteorier. Verden over har mange mennesker taget imod Teori U med stor interesse og entusiasme. Det har helt sikkert meget at gøre med, at vi lever i en tid med mange alvorlige kriser og ubalancer – humanitære og sociale såvel som økonomiske og miljømæssige. Mange mennesker, mange virksomheder, mange politikere er klar over, at vi står midt i en stor transformationsperiode, hvor der er og fortsat vil være tale om at medvirke til gennemførelse af store forandringer. Ikke bare forandringer, der er karakteriseret ved mere af det samme, men forandringer, der er karakteriseret ved, at der er tale om forsøg på nytænkning. Jeg vurderer, at teori U er en meget vigtig og lovende teori netop når det handler om at gå nye veje ledelsesmæssigt”.
Steen Hildebrandt

I unisans har vi naturligvis også tabt vores hjerte til denne nutidige, fremtidssikrede teori.

Den tysk-amerikanske forsker Otto Scharmer fra MIT (Massachusetts Institute of Technology) er manden bag Teori U og den sociale teknologi for transformativ forandring og innovation. Otto Scharmer vurderer, at verden kalder på nye indsigter og veje til at løse de massive problemer, kloden står overfor. Hans svar er en rejse ned gennem U’et – en rejse, hvor mennesket på vejen slipper de gamle måder at erfare, se og mærke på og således bliver i stand til at nå det kreative frirum, Scharmer har døbt presensing.

Presensing – sammensat af ordene presence og sensing – er stede eller tilstanden, hvorfra mennesker med åbent sind, åbent hjerte og åben vilje kan skabe de rette løsninger.

Hvad står Scharmers U for?

Scharmer bruger U-formen til at beskrive og illustrere den bevægelse, der er nødvendig for at skabe forandring. Bevægelsen er beskrevet som en rejse ned i bunden af U’et og op igen. I bogen Teori U bruger Scharmer U’et til at beskrive flere ”rejser” – men grundlæggende består rejsen af fem bevægelser.

Kooperativ initiering: Lyt til andre og det, livet kalder dig til at gøre.
Kooperativ sansning: Søg hen til de steder, der har de største muligheder, og lyt med dit hjerte og dit sind vidtåbent.
Kooperativ ”presencing”: Træd et skridt tilbage og reflekter, lad den indre forståelse og viden springe frem.
Kooperativ skabelse: Skab en prototype af det nye mikrokosmos og udforsk fremtiden gennem handling.
Kooperativ udvikling: Frembring innovative økosystemer ved at se på og handle ud fra den helhed, der er ved at opstå.

Metoder

Al samarbejde udspringer af kommunikation. Derfor er det ualmindeligt vigtigt, at virksomheden og teamet giver kommunikationen de bedst mulige vilkår. Det får de gennem forskellige dialogteknikker, dog har Appreciative Inquiry, Den værdsættende samtale, en central plads i vores vejledning og coaching.

Coaching

Som udgangspunkt handler coaching om at sætte en udviklings- eller forandringsproces i gang. Ofte er det svært for os selv at komme i gang, at sætte os nye mål, holde fast og afslutte med succes. Coaching handler om personlig vækst, hvor dialogen og samtalen mellem coach og fokusperson resulterer i en dybere indsigt. Denne indsigt giver mening gennem egne tidligere valg. Samtidig sættes en læringsproces i gang, hvor coachen er mere en underviser eller træner. Coachen hjælper dig med at opdage og udnytte dit fulde potentiale, så du bliver den bedste udgave af dig selv.

Supervision

Supervision er typisk en professionelt fokuseret metode, der har til mål at forbedre dit arbejdsliv. Supervision handler om samtale. Supervisoren er aktivt lyttende til dig og styrer samtalen, således at du får et bedre overblik, får større indsigt og bliver bedre til de ting, du gør.

Supervisionens kendetegn er, at den
• er støttende og udviklende
• har den faglige udvikling som mål
• inddrager dine ressourcer aktivt
• er procesorienteret
• er tidsbegrænset.

Værdsættende samtale (Appreciative Inquiry)

Det menneskelige samspil og de bløde kompetencer er kernen i den værdsættende samtale. Metoden omhandler elementer som dialog, interview og historiefortællinger omkring eksempelvis erfaringer og oplevelser. Resultatet af metoden er således ikke kun at skabe forandringer. Det bunder dybere. Det er hele grundlaget for forandringer, som metoden påvirker. Igennem udveksling af viden og information bliver mulighederne for skabelsen af fælles værdier og et fælles erfaringsgrundlag øget.

Konstruktivistisk vejledning

Konstruktivistisk vejledning bygger på den opfattelse, at mennesket ud fra sin sansning, viden og erkendelse konstruerer en individuel fortolkning af virkeligheden, der kan give mening med tilværelsen.

Inden for konstruktivistisk vejledning er vejlederen og den vejledte ideelt set optaget af at undersøge det samme, nemlig den vejledtes konstruktioner af virkeligheden. Vejlederen forsøger at hjælpe den vejledte med at opbygge en eller flere alternative konstruktioner, der kan bringe vedkommende videre. Hertil benytter vejlederen sig af en række metoder, der kan udforske og udfordre den vejledtes konstruktioner, herunder den værdsættende samtale, spørgsmål, der bringer livserfaringer frem, anvendelse af metaforer i samtalen, tegninger af situationen og forestillinger om fremtiden.